fbpx

Bæredygtighed i produktionen – hele vejen rundt

En kortsigtet løsning

I mange virksomheder er det altafgørende, at maskinerne og udstyret fungerer helt efter bogen og uden nedbrud.

Et nedbrud i produktionen kan være en stor omkostning. Når et nedbrud sker, vælger nogle virksomheder at købe en ny maskine, så de hurtigt kan starte produktionen op igen.

Det kan dog være en markant udgift, men ikke mindst er det også skidt for miljøet. Det er derfor en kortvarig løsning at købe fra helt nyt – det løser problemet her og nu, men både den økonomiske og den miljømæssige regning følger med.

I mange tilfælde kan det betale sig både at vedligeholde og reparere maskinen i stedet for at købe nyt.

Afdelingsleder i PRO-CONSULT, Jørgen Romme, nævner: ”kunderne køber nyt, fordi de ikke nødvendigvis overvejer at elektronik kan repareres”. Der kan være en antagelse om, at det ikke kan svare sig – men det kan det faktisk godt i mange tilfælde.

bæredygtighed

At udskifte frem for at købe nyt

Faktisk bliver bæredygtighed efterspurgt mere og mere mellem virksomheder. Efterspørgslen på bæredygtighed er steget med 75%, ifølge en analyse fra Dansk Industri. Det kan derfor være en fordel for virksomheder at tænke bæredygtighed ind endnu mere end de gør i forvejen.

Inden et nedbrud overhovedet sker, kan virksomheder nemlig fokusere på vedligeholdelsen af maskinerne. Mange virksomheder fokuserer allerede på vedligeholdelsen af de mekaniske dele, men vedligeholdelsen af de elektroniske dele er mindst lige så vigtige. Desværre overses de elektroniske dele ofte.

Flere lokale specialister, herunder PRO-CONSULT, kan servicere maskiner og dermed forebygge en række nedbrud. I tilfælde af nedbrud kan tekniske eksperter også reparere og fejlfinde på maskinerne. Det kan være en stor fordel for produktionsvirksomheden, fordi de således kan udskyde udgiften til en ny maskine. Det er både godt for økonomien og for miljøet.

Af Sandra Lütken

Marketingansvarlig – PRO-CONSULT

18. april 2024

Siemens Simatic S7-300
da_DK