Der findes elektronik i rigtig mange brancher. Derfor er oversigten her kun et eksempel på, hvilke brancher, vi servicerer.
I de fleste former for fødevareproduktion indgår der automation. Det kan være i alt lige fra maskinen til forarbejdning af råvarer til transportbåndet ud på lageret. Ved nedbrud i produktionsvirksomheder skal produktionen hurtigt op og køre igen. Vi er eksperter i alle former for automationsudrustning og kan hurtigt rykke ud.
Når skibet skal sejle planmæssigt, er det altafgørende, at alt fungerer. PRO-CONSULT har i mange år hjulpet med akutte reparationsopgaver til alle former for elektroniske styringer og anlæg inden for skibsfart og off-shore. Derudover skaffer vi reservedele, som vi sørger for ligger klar, så snart skibet lægger til kaj.
I medicinalvirksomheder er det vigtigt, at produktionen altid kører og at nedbrud begrænses. Der er mange former for automation i medicinalbranchen – både i produktionen af det aktive stof samt i tappe- og fyldeanlæg.
Vi løser alle typer af elektronikproblemer for medicinalvirksomheder, som har behov for hurtig udrykning ved nedbrud.
Ved reparation skifter vi kun dele 1:1 og har fokus på GMP Good manufacturing practice).
Produktionsvirksomheder er alle afhængige af en velfungerende styring fra forskellige typer industrielektronik. PRO-CONSULT har løst problemer for mange virksomheder. Vi står klar ved akutte nedbrud, men sørger også for levetidsforlængelse af eksisterende udstyr, der tidligere har oplevet nedbrud.
Der er installeret mange solcelleinvertere rundt i landet og vi har repareret dem siden den første solcelleinverter gik i stykker.
PRO-CONSULT er autoriseret reparatør af Carlo Gavazzi solinvertere, men vi reparerer også andre mærker af solcelleinvertere. Kontakt os i dag og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.
Vi har mange års erfaring i fejlsøgning på CNC-bearbejdningscentre og tilhørende styremoduler. På CNC-maskiner er det altafgørende at have styr på værktøjets position via encodere, resolvere, servodrev, servomotorer, betjeningspaneler m.m. Vi kan hjælpe med reparation og salg af reservedele til din CNC-maskine.
PRO-CONSULT har helt siden vores grundlæggelse i 1989 arbejdet med plast. Vi startede som maskinbygger, og har siden arbejdet med levering af samt reparation af styringer til sprøjtestøbemaskiner.
Vi har en alsidig viden om plastbranchen.
Vi løser opgaver for de fleste typer af industrier og virksomheder, fx inden for produktion af emballage, møbelproduktion, labelmaskiner, lifte og forlystelsesanlæg. Vi leverer dele til maskinbyggere og grossister samt udfører maskinservice. De fleste produktionsvirksomheder anvender en høj grad af automatisering – og her er vi altid behjælpelige.
Hold dig opdateret med de seneste nyheder og services fra PRO-CONSULT.
Vi er lokale eksperter i industriel elektronik. Med vores afdelinger i Viby Sjælland, Vejle og Padborg dækker vi hele Danmark.